Du har sikkert allerede oplevet, at efter en træning er det, som om alle fysiske og mentale spændinger forlader din krop. Det er ikke bare en illusion. Der er virkelige, let forståelige processer i baggrunden, hvor nervesystemet spiller en meget vigtig rolle.
90-95 % af muskelsmerter og lidelser i kroppen er forårsaget af hverdagsstress, ensidig belastning og overbelastning. Nu om dage bidrager det stadig mere udbredte sidde arbejde og den holdning, der indtages under det, i høj grad til udviklingen af smerter i hele kroppen.
Vores liv i dag er dog radikalt anderledes end det fysiologiske (naturlige). Vi tilbringer det meste af vores dage ét sted, i en stilling (f.eks. siddende), der kræver kontinuerlig muskelspænding fra vores krop, vi laver den samme bevægelse, vi bruger de samme muskler i lange timer, så vi har næsten ikke et minut til at hvile. Ud over alt dette er vores dage ledsaget af mindre og større kilder til stress.
Nervesystemet skelner ikke mellem at løbe væk fra en tiger eller skændes med et barn/ægtefælle/chef/kollega, det reagerer på alle stressende situationer på nøjagtig samme måde: med refleksive (ikke frivillige) muskelspændinger.
Efter alt dette er det let at forstå, hvorfor så mange mennesker lider af nakke- og rygsmerter. Dette niveau af regelmæssig belastning af kroppen, eller vi kan kalde det overbelastning, har sundhedsskadelige konsekvenser. Stofskiftet af permanent stramme muskler bliver hæmmet. I mangel af næringsstoffer begynder musklen at atrofiere, og de akkumulerede affaldsprodukter lægger pres på det omgivende væv, hvilket forårsager smerte.
Hvordan kommer øvelse/træning ind?
For at forstå det skal vi lidt tilbage i tiden.
I vores forfædres liv var jagt og flugt den største kilde til stress. For at kunne jage eller ikke blive bytte, skulle musklerne aktiveres uden forsinkelse.
Da spændingen var forbi, skulle kroppen hvile sig, og det også på kortest mulig tid, så den kunne aktiveres igen, hvis det var nødvendigt. Så musklerne skal regenereres hurtigt, og det første skridt er at slappe af.
Vores hjerne skelner ikke mellem, hvad der er grund årsagen til stress påvirkningen, ligesom den ikke ser på, hvad der forårsagede bevægelsen. Uanset hvad stressfaktoren er, fortolker hjernen bevægelses impulsen som at det betyder, at du med succes er flygtet fra tigeren, og det er tid til at hvile, slappe af i musklerne og begynde at producere acetylcholin.
Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er behov for at slappe af i musklerne efter endt træning. Den blide, generelle afspændings effekt i hele kroppen forbundet med bevægelse er forgæves, hvis de styrkende impulser genererer stærke spændinger i den berørte muskel. Denne målrettede stramhed overvinder den generelle afslappende effekt.
Et eksempel: En 6-timers arbejdsdag brugt i en dårlig siddestilling (bøjet stilling, hovedet fremad) eller et løb på 60 minutter belaster musklerne så drastisk, at denne afslappende effekt, der dækker hele kroppen, bestemt ikke er i stand til at eliminere spændingen af disse muskler.
Derudover er bevægelse et smertestillende middel, der er helt fri for skadelige bivirkninger.
Jeg understreger altid, at bevægelse er et af de mest basale behov i vores krop. Uden det kan kroniske sygdomme udvikle sig på kort tid. Vores måde at leve på i dag gør det dog nødvendigt at inddrage forskellige terapier i vores hverdag. Massage og andre behandlinger kan ikke løse alle problemer af sig selv, men som supplement til bevægelsen styrker de dens gavnlige virkning og sikrer et smertefrit, lykkeligt liv.
